Projektet ”From Awareness to Action” er støttet af GLOBUS-puljen og er i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke(ActionAid).

 Dag 1: Ankomst til Kenya og Global Platform

Busturen til platform var godt nok langtrukken. Men hele vejen igennem var der en masse kenyanere, der kiggede op på mig, fordi jeg havde mit vindue åben og kiggede ud. Og 75% smilte og hilste. De er godt nok hjertevarme herovre. Her kom en refleksion omkring, at Danskere og Europæer generelt er rige på penge. Men kenyanere er rigere på noget, der er meget mere værdifuldt. Deres livsopfattelse, gæstfrihed, kærlighed og udholdenhed.

Projektet ”From Awareness to Action” er støttet af GLOBUS-puljen og er i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke(ActionAid).

Dag 2: Kenyansk kultur og basic swahili

Dag 2 startede med morgenmad og derefter skulle vi have undervisning om kulturen og folket i Kenya. Vi lærte Basic Swahili, og derefter mødtes vi med 1 fra den lokale landsby, der viste os hvor han boede. Han boede på en lille grund i et lerhus. På samme grund boede hans mor og storebror også i deres egne lerhuse. På grunden var der indhegning til køer og høns og ude foran morens hus havde de deres køkken, som bestod af en stor udhulet sten med plads til brænde under. Han fortalte en masse om de træer og buske, vi gik forbi undervejs. Efter vi kom hjem stod den på hygge og derefter en god gang aftensmad. Vi sluttede dagen ud med bål og tidligt i seng.

Dag 3: Verdensmål 13 og besøg på landbrug

Dag 3 i Kenya har stået på undervisning og observationer om #Verdensmål13. Vi startede på platformen med at få viden om, hvad Kenya gør for at opfylde de 17 FN verdensmål. Vi gik en tur i området hvor vi så at jorden var eroderet, grundet den kraftige regn, der kommer og tager jorden med sig. Efter frokost kørte vi til “Laikipia permaculture centre trust” Vi mødte Susanne, som viste os rundt og fortalte os om stedet. Der var dækket af græs til knæhøjde de fleste steder med smalle stier vi kunne gå på. Hun fortalte os hvordan klimaforandringerne påvirker deres landbrug. I Kenya har de en regnperiode og en tør periode. Problemet for dem er, at når det er tørt, er det svært at gro planter, og når det regner, kommer det i så store mængder, at den tørre jord ikke kan suge det, så der bliver oversvømmet. Vi så også deres fabrik hvor de havde deres maskiner som de brugte til at producere bl.a te, syltetøj og olie som de solgte i deres lille bod.

Dag 4:

I dag skulle vi være sammen med to unge kvinder, som bor i Nanyuki. De viste os landbrugsområdet, og de unge som arbejder. Vi fik snakket med dem, og de var sjove og søde. Efter det skulle vi til slummen i Nanyuki by, hvor to unge mænd, som kommer fra stedet, viste os rundt. Det var ret mærkeligt at se for første gang. 

Derefter mødtes vi med de to kvinder, som viste os rundt. Vi blev delt op i to, hvor vi skulle spise aftensmad hos dem og hjælpe til. Da jeg så hvordan de levede med 5 børn blev jeg meget rørt, og jeg indså, hvor velsignede jeg faktisk er. Børnene var ekstremt søde og sjove.

Dag 5: Verdensmål 5 og grum verden

Vi startede dagen godt med at alle mødte op til morgenmad ca. på tiden. Dagens skema for i dag så således ud at vi skulle til Actionaid's bygning nede i Isiolo hvor vi skulle møde og lærer om ligestilling blandt køn i Kenya fra folk der har overlevet FGM (Female Genital Mutilation) #Verdensmål5

Hele mødet handlede om hvordan kvinder i Kenya mister deres rettigheder ved ægteskab og tvangsomskæring. Det var noget helt frygteligt og gjorde mig ked af det og irriteret med hvor giftig den gamle kultur i Kenya er og hvordan den stadig fortsætter nogle steder selvom at FGM er blevet gjort ulovligt i landet og samt har ingen fordele men faktisk KUN ulemper ved at det bliver påført. Det blev ulovliggjort i 2010 men problemet er stadig udbredt ikke kun i Kenya, men også andre lande i Afrika. De folk der stiller sig op og fortalte os om dette, er vildt modige for at kunne sige det højt og blive hørt. Situationer som dette er noget der fortæller mig at jeg skal ud og tage stilling til det her for at gøre en forskel.

Vi forlod mødet med at sige farvel til de overlevende med et nyt indblik på verdenen.

Dag 6: Verdensmål 16 og de unges kamp i Kenya

Vi startede dagen med at spise morgenmad. Efter morgenmaden mødtes vi med de unge kenyanere. Disse unge mennesker har været i kamp mod den kenyanske regering i lang tid, fordi præsidenten er korrupt og tager alle pengene til sig selv uden at gøre livet bedre for befolkningen.

Dette betyder, at der har været mange demonstrationer rundt omkring. Demonstrationerne foregår dog ikke på samme måde som i Danmark. Her bliver folk nemlig skudt og banket for at demonstrere – næsten som et diktatur forklædt som et demokrati.

Vi hørte også, at de ældre i landet har svært ved at give slip på det gamle system. De forsøger at stoppe de unge i at demonstrere og ændre på forholdene. De unge aktivister prøver derfor at sprede opmærksomhed og vise omverdenen, at Kenya har brug for hjælp. Derfor er de også med i ActionAid, fordi de ved, at de er nødt til at gøre noget, hvis tingene skal ændre sig.

Dag 7: Refleksions- og pausedag

Jeg vågnede klokken 06.00 for at komme af sted til Safari. Vi kørte i cirka 1 time før vi ankom og så tog vi langsomt igennem Savannen, hvor vi så mange forskellige dyr, for eksempel så vi løver, giraffer, zebraer, elefanter og mange andre dyr som levede deres normale liv imens vi var heldige nok til at se på. På vej hjem stoppede vi ind til et sted hvor de har et fuldblind næsehorn ved navnet Baraka, som vi fik lov til at fodre og røre. Dagen fik mig til at tænke på hvor virkelig vigtigt det er at vi passer på vores natur og dyreliv. Da vi kom hjem, fortalte Emir, at han havde fået lov til at slagte dagens aftensmad, som var en kylling. Om aftenen fik vi lov til at se Maasaierne lave deres kendte hoppe-dans og bagefter havde nogle af de indfødte sat et marked op hvor de solgte forskellige smykker og træfigurer.

Dag 8: Slummen i Nairobi 

I dag besøgte vi slummen i Nairobi, hvor mange af byens fattigste bor. Slummen var større end den i Nanyuki og havde langt flere indbyggere. Her levede folk et liv, der var markant anderledes end det, man kender inde fra byen. Området var meget tæt bebygget, gaderne smalle og husene stablet oven på hinanden på en helt særlig måde.

Vi fik fortalt, at det kan være svært at finde arbejde, når man bor i slummen – blandt andet fordi mange ikke har en uddannelse. Nogle kvinder føler sig endda nødsaget til at sælge sig selv for at kunne skaffe mad og drikke til deres familier. Slummen er stort set overladt til sig selv, da staten hverken yder økonomisk støtte eller er til stede, når beboerne har brug for hjælp.

Efter besøget i slummen tog vi tilbage til platformen, hvor vi spiste frokost. Senere tog vi ud i et center for at købe de sidste ting, vi manglede. Dagen sluttede med en fælles middag på en hyggelig restaurant/café, hvor vi delte nogle af turens bedste oplevelser. 

Vores elever har netop været på en uforglemmelig studietur til Kenya, hvor de arbejdede med FN’s Verdensmål 5 (Ligestilling), 13 (Klimaindsats) og 16 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner).

Undervejs mødte de en kultur, en natur og et politisk system, der ligger langt fra det, vi kender hjemmefra – og det blev en øjenåbner for os alle. Mange elever fortæller, at de vender hjem med en ny bevidsthed om deres egne privilegier: At vokse op i et stærkt demokrati, hvor man har en stemme som ung, og hvor ens rettigheder bliver beskyttet.

I Kenya mødte de unge lokale, som modigt kæmper for at skabe forandring i et system præget af korruption. Samtalerne gav vores elever et sjældent indblik i, hvad det vil sige at organisere sig, stå sammen og kæmpe for politiske og kulturelle ændringer – også når det kræver personlig risiko.

Turen konfronterede eleverne med ekstrem fattigdom og klimaforandringernes brutale virkelighed. Det gjorde et stort indtryk at se, hvordan vores klimaaftryk kan påvirke et lille landbrug i Nanyuki næsten 9000 km væk – i nogle tilfælde så meget, at familier mister deres levebrød.

Men studieturen handlede også om fællesskab. Om at grine sammen, opleve verden sammen og opdage, at syv meget forskellige elever kan danne et stærkt hold med et fælles mål: At undersøge, hvordan verden kan blive et bedre sted.

Vi er stolte af deres refleksioner, deres mod og deres nysgerrighed – og af alt det, de tager med hjem.