Valgdebat
Om en uge skal vi til stemmeurnerne og sætte et kryds. I den forbindelse havde vi inviteret 7 oplagte kandidater som præsenterede forskellige politiske synspunkter.
Fra afdelingen på Amager:
Tak til Peter Hummelgaard (A), Pil Christensen (EL), Lisbeth Beck Nielsen (SF), Ali Qais (M), Charlotte Nellemann (LA), Thomas Rohden (R), Mia Tang (C) for at bidrage og sætte ord på komplekse problemstillinger om økonomi og samfundskontrakten sat op mod formueskat, retssamfundet, tryghed, løn, arbejdsvilkår og politiske prioriteringer.
Vi har mange 1. gangsvælgere, og de var skarpe. Det som optog eleverne rigtig meget var uddannelsespolitikken og ønsket om nedlæggelse af den 2-årig HF.
Eleverne fremhævede, hvilken værdi uddannelsen giver dem. Der var også bekymring for, hvordan ordblinde kan få en gymnasial uddannelse fremover. De synes, at de mangler klare svar på dette. I morgen gælder det Hvidovre, med andre politikere, så endnu en god dag i vente.
Fra afdelingen i Hvidovre:
Det var en fornøjelse at opleve demokratisk dannelse udlevet i fuld flor på vores afdeling i Hvidovre. Vi havde besøg af 6 veloplagte politikere som især drøftede 1) ændringerne i institutions- og uddannelseslandskabet og 2) udlændingepolitikken. Spørgelysten var stor og de politiske ståsteder fremstod tydeligt efterhånden som debatten blev drevet frem. Så tak til Morten Bødskov (S), Monika Rubin (M), Maria Ladegaard (V), Mikkel Bjørn (DF), Christian Vigelius (C) og Vivi Nør Jacobsen (SF) for at skabe en spændende debat, hvor vi bl.a. talte om EPX, HF, unge med særlige behov, kriminalitet, tryghed, værdier og normer.


