HF enkeltfag som E-learning (fjernundervisning, onlineundervisning) er for dig der gerne vil læse nogle enkelte HF fag ad gangen og ikke har tid, lyst eller mulighed for at møde ind på skolen hver dag.

På HF enkeltfag på E-learning kan du sammensætte dit eget uddannelsesforløb og læse præcis de fag, du har behov for og interesse i. Du bestemmer selv om du vil læse ét eller flere fag ad gang og om du vil læse på fuldtid eller deltid.

Om uddannelsen

Tilrettelæggelse

Online velkomstmøde

Vi holder et velkomstmødet. Hvor du bliver introduceret til uddannelsen og din online læringsplatform. Vi vil blandt andet gennemgå fagenes opbygning og forløbsplan, så du bliver fortrolig med undervisningsmaterialer, onlinebøger og afleveringsopgaver.

Vi gennemgår de forventninger i forhold til studieaktivitet og hvilke forventninger du med rette kan have til os.

Nærmere tidspunkt fremkommer, når tiden nærmer sig kursusstart.

Adgang til læringsplatformen

Når du påbegynder din uddannelse vil du få adgang til vores online læringsplatform. Her har du adgang til alt undervisningsmateriale døgnet rundt alle ugens dage. Du har altså selv mulighed for at planlægge hvornår du vil læse og lave opgaver under hele uddannelsen.

Læringsaktiviteter

På alle vores onlineuddannelser anvender vi undervisningsmaterialer i form af onlinebøger, undervisningsvideoer og mulighed for onlineundervisning, hvor du er online sammen med din underviser. I løbet af uddannelsen vil der være en række læringsaktiviteter som du skal deltage i. Det kan være online fremlæggelser, online undervisning, afleveringsopgaver og løbende testopgaver.

Opgaver 

I løbet af uddannelsen vil der være løbende testopgaver efter hvert tema i alle fag bestående af 10 spørgsmål om temaets pensum. I løbet af uddannelsen vil der også være en række skriftlige og mundtlige afleveringsopgaver i hvert fag. Både testopgaverne og afleveringsopgaverne er obligatoriske.

På alle afleveringsopgaver vil du modtage en uddybende feedback.

Afleveringspligt

Det er vigtigt at understrege at der er afleveringspligt på alle testopgaver og skriftlige afleveringsopgaver i løbet af uddannelsen. Hvis du ikke afleverer dine opgaver til tiden, risikerer du at blive vurderet som værende ikke studieaktiv, hvilket kan medføre udmeldelse fra uddannelsen.

At være onlinestuderende stiller krav til din selvdisciplin idet du helt selv bestemmer hvornår du vil læse og lave opgaver – du skal blot overholde de angivende afleveringsfrister der er i forløbsplanen.

Eksamen

Fagene afsluttes efter hvert fag med eksamen. I nogle fag (sprogfagene samt matematik) skal du til både mundtlig og skriftlig eksamen og i de andre fag skal du kun til mundtlig eksamen. Der gives ikke løbende standpunktskarakterer i fagene.

Alle eksamener afholdes ved fysisk fremmøde.

Dine muligheder

HF-enkeltfag giver dig mulighed for at planlægge dit eget forløb.  Du bestemmer selv, hvor mange fag du ønsker at følge - om det er på fuld tid eller deltid.

HF Enkeltfag er en god idé for dig, der mangler nogle fag eller niveauer for, at komme ind på en videregående uddannelse eller hvis du ønsker at forbedre dine muligheder for at søge ind på en uddannelse via kvote 2. Kontakt gerne vores studievejleder og få afklaret præcis, hvad du har brug for af HF enkeltfag.

Du kan også bruge HF Enkeltfag som start til at tage en Fuld HF Eksamen f.eks. efter at have været væk fra uddannelsessystemet i længere tid.

Er der fremmøde på nogle fag

Ja, det er der.

Men på langt de fleste fag på en Fuld HF E-learning er rene onlinefag, som du læser hjemmefra. Der er dog nogle enkelte fag, hvor der er krav om delvist obligatorisk fremmøde på skolen. Det er det vi kalder for laboratoriedage.

Obligatorisk fremmøde gælder for følgende fag:

  • Geografi C
  • Biologi C
  • Kemi C
  • Mediefag C

Hvad med eksamen på HF enkeltfag på E-learning

På en HF Enkeltfag E-learning skal du til eksamen i alle fag. I nogle af fagene skal du til både mundtlig og skriftlig eksamen og i andre fag er det kun mundtlig eksamen.

Alle eksamener afholdes ved fysisk fremmøde.

Hvor meget skal jeg regne med i tidsforbrug

Det gode ved en E-learning er, at du selv har mulighed for at tilrettelægge din tid og selv.

Det er meget individuelt hvor meget tid fagene kræver. Der er læringsaktiviteter i hvert fag gennem uddannelsen som f.eks. onlinemøder, læsning, ugequizzer, interaktive opgaver og afleveringsopgaver. Det samlede tidsforbrug afhænger dels af hvor “nemt” du generelt har ved at forstå teorien og lave opgaverne, og dels om dit eget ambitionsniveau.

 

Online bøger på E-learning

Vi anvender vi udelukkende onlinematerialer i undervisningen. Når du starter på en af vores onlineuddannelser får du gratis adgang til alle de onlinebøger, som vi anvender i de enkelte fag.

Det betyder, at du har adgang til dine undervisningsbøger døgnet rundt, så længe du har netadgang. Du kan med andre ord læse og lave opgaver lige, når det passer dig i løbet af dit HF forløb.

iBøgerne er nemme og enkle af navigere i – og indholdet tilpasser sig til din enhed og skærmstørrelse, hvilket sikrer en optimal brugeroplevelse både på computer, tablet og smartphone.

Det er gratis at anvende bøgerne.

Job samtidig med uddannelsen

Du kan godt passe en fuldtids eller deltidsjob ved siden af .

Du bestemmer nemlig selv, hvor mange fag, du vil følge af gangen. HF E-learning er for dig der selv ønsker at planlægge dit uddannelsesforløb ind i en travl hverdag.

Hvad kræver det at tage følge HF-fag på E-learning

At være studerende på E-learning er meget anderledes end at være studerende på traditionel vis, hvor du skal møde frem på en skole hver dag.

Selve undervisningen er også anderledes og består både af onlinemøder og undervisningsvideoer.

At være onlinestuderende kræver selvdisciplin

Du skal være i besiddelse af en god portion selvdisciplin. At være onlinestuderende betyder nemlig, at du tager uddannelsen hjemmefra via en computer. Når man er hjemme,  kan der være mange fristelser i løbet af dagen, du skal forsøge at styre uden om. Eksempelvis daglige forpligtelser som rengøring, vask af tøj eller gode serier og film i fjernsynet, en ven der skriver på Messenger eller en, der lige kommer forbi til frokost.

Det er derfor en god ide at sætte et vis tidsrum af hver dag eller et bestemt antal dage om ugen af til at læse og lave opgaver.

Onlineuddannelse er den ultimative frihed

Som onlinestuderende på HF & VUC København Syd, kan du helt selv planlægge,  hvornår du vil læse og lave opgaver, idet du har adgang til alt undervisningsmateriale 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage.

Husk at du skal være studieaktiv

Når du er onlinestuderende på HF & VUC København Syd,  stiller vi krav til din studieaktivitet. At være studieaktiv betyder, at du skal følge forløbs- og afleveringsplanen.

HF-enkeltfag

Arabisk A

I arabisk A lærer du at tale og forstå standardarabisk igennem undervisning i grammatik, udtale, intonation og oplæsning af bl.a. arabiske skønlitterære tekster.

Om undervisningen:
I faget arabisk på A-niveau lærer du bl.a. at forstå hovedindholdet, når der tales standardarabisk om kendte og almene emner og tilsvarende selv at tale sproget sammenhængende og nogenlunde korrekt. Du lærer også at skrive og oversætte enkle tekster fra dansk til arabisk.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning

Arabisk B

I arabisk B lærer du at tale og forstå standardarabisk gennem undervisning i grammatik, udtale, intonation og oplæsning af bl.a. enkle, arabiske tekster.

Om undervisningen:
I faget arabisk på B-niveau lærer du at forstå hovedindholdet, når der tales et enkelt standardarabisk om kendte og almene emner og tilsvarende selv at tale et enkelt og forståeligt sprog. Du lærer også at skrive på et enkelt arabisk om en given problemstilling.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Biologi B

I faget biologi B lærer du at forklare og benytte biologisk teori og arbejdsmetode samt at gennemføre eksperimenter og undersøgelser.

Du lærer at anvende fagbegreber og modeller til at beskrive og analysere biologiske problemstillinger. Du bliver også i stand til at vurdere samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold.

Undervisningen

I faget lærer du også også at gennemføre observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter.

Eksamen

Eksamen består en mundtlig prøve.

 

Dansk A

Du lærer om både mundtlig og skriftlig fremstilling og får viden om skønlitteratur fra fortid og nutid og om kommunikation i moderne medier.

Om undervisningen:
I faget dansk på A-niveau får du indsigt i litteratur, kommunikation og medier og i sprogets funktion og egenskaber i forskellige situationer. Du lærer at analysere tekster, gå bag om ordene og forstå indhold og nuancer.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Dansk C

Du får viden om sproget ved gennemgang af dansksprogede tekster, både litterære og ikke-litterære, inden for flere genrer og medier.

Om undervisningen:
I faget dansk på C-niveau lærer du at udtrykke dig præcist og nuanceret, både mundtligt og skriftligt.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Engelsk A

I engelsk A får du et solidt kendskab til det engelske sprogs mundtlige og skriftlige udtryksformer og lærer at begå dig sprogligt i en globaliseret verden.
Du får undervisning i at analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk og får et bredt kendskab til historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.

Om undervisningen:
I faget engelsk på A-niveau lærer du at forstå, tale og skrive et nogenlunde flydende og korrekt engelsk. Du vil i den sammenhæng lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Engelsk B

Du lærer at tale og skrive på engelsk om almene og faglige emner, og du får en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.

Om undervisningen:
I faget engelsk på B-niveau lærer du at forstå, tale og skrive et nogenlunde flydende og hovedsageligt korrekt engelsk. Du vil i den sammenhæng lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Engelsk C

Desuden får du viden om kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.

Om undervisningen:

I faget engelsk på C-niveau lærer du at forstå mundtligt og skriftligt engelsk om almene emner og at læse engelske tekster forståeligt op. Du får herunder et ordforråd, der gøre det muligt at deltage i en samtale på engelsk.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Filosofi C

Filosofi dækker over mange områder, og du vil bl.a. få viden om teoretisk og praktisk filosofi og en elementær filosofi- og idehistorisk oversigt over de væsentligste tidsperioder.

Om undervisningen:
I faget filosofi på C-niveau får du et elementært kendskab til filosofiske problemers og teoriers idehistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling. Faget handler bl.a. om, hvordan filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser indgår i humanistiske, samfunds- og naturvidenskabelige fag.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Fysik C

Du får undervisning i vejr og klima, naturkredsløb og befolkningsforhold og lærer at bruge geofaglige data.

Om undervisningen
I fysik C får du kendskab til og lærer at bruge enkle modeller, som kan forklare forskellige fysiske fænomener. Du bliver i stand til at forstå informaton om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger. Undervisningen foregår både teoretisk og eksperimentelt.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Geografi C

Du får undervisning i vejr og klima, naturkredsløb og befolkningsforhold og lærer at bruge geofaglige data.

Om undervisningen
I geografi på C-niveau lærer du at udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og dataindsamling, og du lærer at behandle og bruge de indsamlede data og resultater.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Historie B

Du lærer bl.a. om de centrale brudflader i dansk og europæisk historie og øver dig i kildekritik og metode i forbindelse med historiske problemstillinger.

Om undervisningen:
I faget historie på B-niveau får du undervisning i centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og i verdenshistorien. Du lærer at undersøge et givent historisk emne og at formidle resultatet både mundtligt og skriftligt.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Historie A

Hvordan hænger fortiden sammen med den verden, vi lever i nu?

I Historie A arbejder du med store begivenheder, samfundsforandringer og mennesker helt tilbage fra antikken og frem til nutiden.

Du lærer at forstå og analysere historiske begivenheder, arbejde med kilder og undersøge, hvordan fortiden påvirker nutidens samfund, politik og kultur. Samtidig udvikler du din evne til at tænke kritisk, argumentere og sætte aktuelle problemstillinger i perspektiv.

Kemi C

Kemi handler om stoffers egenskaber og de betingelser, der er for forskellige reaktioner. Undervisningen giver dig mulighed for at reflektere over aktuelle kemiske problemstillinger.

Om undervisningen
I faget kemi på C-niveau vil du få kendskab til grundlæggende naturvidenskabelige metoder og begreber inden for kemiens verden, lige som du vil lære at bruge det kemiske fagsprog.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Kemi B

Du bliver i stand til at forstå og vurdere kemiens betydning for for individ og samfund i samspil med den teknologiske udvikling. Undervisningen foregår både teoretisk og eksperimentelt.

Om undervisningen
I faget kemi på B-niveau vil du opnå kendskab til naturvidenskabelige metoder og begreber inden for kemiens verden. Ved at udforske og beskrive stoffers egenskaber og reaktioner på forskellige ting, kan man udvikle nye stoffer med nye egenskaber.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

matematik A

I matematik A arbejder du med en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder. Du får bl.a. kendskab til statistiske analysemetoder.Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer om en lang række metoder til modellering og problembehandling inden for matematikkens verden.

Om undervisningen:
I faget matematik på A-niveau vil du lære at håndtere formler og selvstændigt at bruge symbolholdigt sprog til at beskrive variabelsammenhænge og løse problemer med matematisk indhold. Undervisningen giver dig kendskab til matematiske ræsonnementer og beviser samt matematisk teori og metode.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Matematik B

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer om en lang række metoder til problembehandling inden for matematikkens verden.

Om undervisningen:
I faget matematik på B-niveau lærer du at gennemføre matematiske ræsonnementer og logisk tankegang. Du lærer også at håndtere simple formler og at forholde dig til og diskutere brugen af matematik.

Mediefag C

Du lærer at bruge optage- og redigeringsudstyr og at lave en medieproduktion sammen med andre - herunder at udarbejde synopsis og storyboard.

Om undervisningen:
I mediefag på C-niveau arbejder du både teoretisk, analytisk og praktisk med medier som film og tv.r.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Psykologi C

Du lærer om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder

Om undervisningen
I faget psykologi på C-niveau får du et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske. Du får bl.a. viden om menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur samt psykologiske og sociale forholds betydning for læring og motivation.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Psykologi B

Du lærer om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Om undervisningen
I faget psykologi på B-niveau får du et indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske. Du får bl.a. viden om menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur samt psykologiske og sociale forholds betydning for læring og motivation.


Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Religion C

Faget giver dig bl.a. viden om religioners påvirkning af samfundet og kulturen, både i moderne og historisk tid, og du vil lære at formulere dig om etiske problemstillinger.

Om undervisningen:
I faget religion på C-niveau lærer du bl.a. at gøre rede for væsentlige sider af kristendommen historisk set men med hovedvægt på nutiden. Desuden for væsentlige sider af yderligere to religioner, hvoraf den ene er islam.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Religion B

Med en viden om de centrale verdensreligioners lære, ritualer og profetisme, om religionskritik og historiske bevægelser, lærer du bl.a. at diskutere religion i forhold til den aktuelle globalisering.

Om undervisningen
I faget religion på B-niveau lærer du at gøre rede for centrale sider af kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners vigtigste historiske og nutidige skikkelser.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Samfundsfag C

Du får bl.a. undervisning i politiske beslutningsprocesser og undersøger fx konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.

Om undervisningen:
I samfundsfag på C-niveau får du en teoretisk og metodisk baggrundsviden, der gør dig i stand til at formulere samfundsfaglige spørgsmål og gøre rede for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Tilmelding

Optagelseskrav til HF

Formelle krav

Formelle krav

Du skal opfylde mindst ét af følgende krav:

  • Du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse for mindst et år siden

eller

  • Du skal have afsluttet dansk, engelsk og matematik på mindst D niveau (svarende til folkeskolens afgangsprøve). Du kan evt tage fagene på AVU først.

 

Personlige kvalifikationer

Du skal kunne betjene en computer og føle dig tryg ved at arbejde selvstændigt.

Du får ikke den samme tætte lærerstøtte når du læser online, og ønsker du i stedet dette, anbefaler vi at du tilmelder dig forløb, hvor du møder til undervisning på skolen.

.

Deltagerbetaling

Deltagergebyr på kr. 550,- pr. fag for de fleste fag. Det er Undervisningsministeriet, som har fastsat beløbet..

Bemærk - at du kan få hele deltagergebyret tilbage. hvis du gennemfører hele uddannelsen og modtager et HF-eksamensbevis på en fuld HF. Du betaler deltagergebyr pr. fag i løbet af uddannelsen umiddelbart inden opstart på faget.

Bemærk at prisen pr. fag varierer, hvis du f.eks. har en videregående uddannelse i forvejen eller du er pensionist eller er efterlønner.

Kontakt gerne vores studievejledning hvis du har spørgsmål eller vil have oplysninger om det forhøjet deltagergebyr.

Fuld refusion af deltagergebyr

Når du har afsluttet og modtaget eksamensbevis på en Fuld HF Online, kan du søge om refusion af deltagergebyret på alle de fag, som fremgår af det samlede bevis. 

Tilmelding

Hvis du ønsker at tilmelde dig en HF enkeltfag, har du mulighed for at tilmelde via webshoppen eller kontakte en studievejleder.

SU til HF enkeltfag

SU til HF enkeltfag

Når du læser HF enkeltfag kan du søge  SU efter gældende regler. Som udgangspunkt skal du have, hvad der svarer til  23 undervisningstimer om ugen. Kontakt en studievejleder, hvis du ønsker yderligere vejledning. Du skal selv søge om SU på su.dk.

Du skal være studieaktiv

En forudsætning for at modtage SU, er du studeaktiv under uddannelsen, hvilket vil sige at du skal følge afleveringsplanen og aflevere dine opgaver inden for de angivne tidsfrister. Du får løbende feedback fra din lærer, og der stilles krav til at du at du læser og forholder dig til denne.

Vi anser det som et brud på Studie- og ordensreglerne, hvis ikke du selv skriver dine besvarelser i opgavedokumentet. Vi stiller krav til at man ikke må kopiere større tekststykker ind i sine besvarelser, hvis der ikke er kildehenvisninger til dette eller læreranvisninger til at man skal løse opgaven sådan.

 

Computer og IT færdigheder

Vores HF-onlineuddannelser er tilrettelagt, så alle, der kan bruge en computer, kan følge med.

Du skal have internetadgang og kunne betjene din computer på almindeligt brugerniveau. Du skal på ingen måde være superbruger.

Ved at logge på skolens Google platform får du adgang til dit virtuelle klasselokale. Her har du direkte adgang til alt undervisningsmateriale. Afleveringsfrister og kommunikation med din lærer.

Det er en fordel hvis du har kendskab til Google docs, idet dine opgaver skal laves og afleveres i Google Classroom. Der må ikke må afleveres på andre måder eller i andre formater. Dvs du ikke må aflevere opgaver som en PDF eller i Word eller sende dine besvarelser over mail.

Vi stiller krav til at du bruger en computer under hele forløbet og ved eksamen. Der er ikke krav til model eller mærke. Alle computere kan bruges.

Tilmeldt og hvad nu

Tilmelding og betaling for fag

Når du har tilmeldt dig, fag gennem skolens webshop eller ved en uddannelsesvejleder, får du et tilmeldingsbrev i din e-boks. I brevet kan du se, hvad du er tilmeldt samt betalingsoplysningerne for de fag, du ønsker at starte på.

Det er vigtigt, at du hurtigst muligt betaler for dine fag.

Du får en kvittering på mail, når din betaling er registeret.

Når du er tilmeldt og har betalt for dine fag

Som ny elev på skolen hjælper vi dig godt i gang med dine fag. 

Hold derfor øje med følgende:

  • SMS: Du modtager en SMS fra skolen tidligst 14 dage før undervisningen starter. 
    Beskeden indeholder din adgangskoden til Google, printer, internet osv.

  • E-boks: I e-boks modtager du også et velkomstbrev inden din undervisning starter. 
    Tilmeldes du efter undevisningen er starter, får du brevet inden for et par dage.
    I brevet finder du en guide til, hvordan du logger på Classroom og finder opgaver 
    samt oplysninger om, hvad du vil sige, at være studieaktiv.
     
    Undervisningen starter i helholdvis august og januar.
    Du kan se datoen for undervisningsstart i skolens webshop: https://lnk.dk/1bc2
    Eller i dit velkomstbrev.

Du kan først skrive til læreren, når undervisningen er begyndt. 

Frem til startdato, gør lærerne nemlig dit Classroom klar med opgaver, videoer og de tekster du skal læse.
Dine lærere er selv med til at udvikle opgaver og videoer, der gør faget sjovt og spændende at deltage i, og de gør sig umage med at lave et godt undervisningsforløb til dig, der ønsker at studere online.

Start altid med milepæl 1 – også selvom du er starter senere på faget.


Bliver du tilmeldt efter kursusstart

Hvis du bliver tilmeldt efter datoen for undervisningsstart, får du beskeder og breve fra skolen lidt hurtigere. Du får SMS og velkomstbrev, så snart din tilmelding er godkendt og betalingen er registeret. 
  
Start altid med milepæl 1 – også selvom man starter senere på faget.
Du kan altid skrive til e-learning@kbhsyd, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang.
Eller komme forbi til Drop in en gang om ugen på skolen. Du kan se hvor og hvornår på skolens hjemmeside: https://kbhsyd.dk/e-learning/ny-elev-paa-e-learning?

Analysis 2030261 1280

Workshop- og laboratoriedage

Her du kan du se en oversigt over datoer

Workshops- og laboratoriedage

 

Billede to hf-elever på Hf og VUC i Hvidovre
Billede af elev, der læser HF e-learning

Ny elev på e-learning?

Skal du læse fag som e-learning for først gang? Find hjælp, manualer og videoguides her.

Ny e-learning-elev

 

Pexels Shvetsa 3987020

 

Har du yderligere spørgsmål 

Skriv til vores e-learningskontor på e-learning@kbhsyd.dk 

Ring eller kom forbi skolen.

Åbningstid er fra kl. 08:00 - 12.30

Telefon 45114300

;