Vi er stolte af, at HF & VUC København Syd er udpeget til at deltage i det nationale udviklingsarbejde omkring den kommende EPX-uddannelse.
Tre af vores lærere og én leder skal sammen med forskere, undervisere og ledere fra hele landet bidrage til udviklingen af det didaktiske og taksonomiske grundlag for EPX. Formålet er at skabe et stærkt fagligt fundament for en ny ungdomsuddannelse, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole.
Deltagerne fra vores skole er Casper Georgsen Christiansen, Ida Rose Johanne Fog-Nielsen, Kathrine Bay Simonsen og Rikke Anthon.
Vi glæder os til at bringe vores erfaringer fra praksis i spil og være med til at forme fremtidens ungdomsuddannelse.