To studenter foran HF-skolen på Amager ved Kastrup Station

2-ÅRIG HF

Vigtige datoer

Søg inden 1. marts på Optagelse.dk

Hør om skolens før du starter: Se datoer for åbent hus og info-aftener her

Tilmelding til 2-årig HF foregår på optagelse.dk.

På den 2-årige HF tager du en HF-eksamen på to år. Du starter efter sommerferien, følger et fast forløb og går i en fast klasse. Efter to år kan du kalde dig for HF-student.

2-årig HF

På den 2-årig HF vil du opleve et fagligt ambitiøst og inspirerende uddannelsesmiljø med stor mangfoldighed og plads til alle. Du kan læse 2-årig HF på i Hvidovre og på Amager.

Du skal vælge fagpakke, når du starter på den 2-årige HF. Fagpakken består af et C-fag på 1.år, samt et C-fag og et B-fag på 2. år. Klik dig ind på den enkelte fagpakke, og se hvilke fagpakkefag, du kan vælge. 

Hvis du er i tvivl, så skriv til vejledning@kbhsyd.dk

Obligatoriske fag på 2-årig HF

Dansk A

Du lærer om både mundtlig og skriftlig fremstilling og får viden om skønlitteratur fra fortid og nutid og om kommunikation i moderne medier.

Om undervisninigen:
I faget dansk på A-niveau får du indsigt i litteratur, kommunikation og medier og i sprogets funktion og egenskaber i forskellige situationer. Du lærer at analysere tekster, gå bag om ordene og forstå indhold og nuancer.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Biologi, Geografi og Kemi: Naturvidenskabelig faggruppe

Du får indsigt i naturvidenskabens metoder, og hvordan de bruges til at opnå forståelse af fænomener i naturen og af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.

Om undervisningen:
Den naturvidenskabelige faggruppe – hf er et tværfagligt fag, der giver indblik i sammenhænge mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. Faggruppen omfatter fagene biologi C, geografi C og kemi C.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Engelsk B

Du lærer at tale og skrive på engelsk om almene og faglige emner, og du får en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.

Om undervisningen:
I faget engelsk på B-niveau lærer du at forstå, tale og skrive et nogenlunde flydende og hovedsageligt korrekt engelsk. Du vil i den sammenhæng lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Historie, religion og samfundsfag: Kultur- og samfundsgruppe

Du får en forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfund, forskellige religioner samt kulturelle værdier og livsanskuelser.

Om undervisningen:
Kultur og samfundsfaggruppe - hf er et tværfagligt fag, der giver indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling i Danmark så vel som internationalt. Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Matematik C

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer fx at håndtere simple formler, modeller og ligninger.

Om undervisningen:
I faget matematik på C-niveau vil du lære at gennemføre simple matematiske ræssonementer og at bruge matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Du lærer også at kommunikere om matematik.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Idræt C eller et af følgende fag på C-niveau: design og arkitektur eller mediefag

Idræt C

Der er bl.a. fokus på bevægelsesglæde og kropsbevidsthed og på idrættens funktion og betydning i samfundet.

Om undervisningen:
Centralt i faget idræt C står den fysiske aktivitet og træning. Men du skal også lære at redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning samt for livsstilens og den fysiske aktivitets betydning for sundheden.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden 

Design & Arkitektur C

Du arbejder med design af produkter, af fysiske omgivelser og af kommunikation og får forståelse for samspillet mellem form, funktion og kommunikation.

Om undervisningen:
I faget design på C-niveau vil du få de grundlæggende forudsætninger for at kunne gennemføre en designproces og for at kunne analysere og vurdere design i din omverden.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Mediefag C

Du lærer at bruge optage- og redigeringsudstyr og at lave en medieproduktion sammen med andre - herunder at udarbejde synopsis og storyboard.

Om undervisningen:
I mediefag på C-niveau arbejder du både teoretisk, analytisk og praktisk med medier som film og tv.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Valgfag

Gennem sammensætningen af valgfag har du selv indflydelse på dele af uddannelsens indhold. Skolen udbyder en række valgfag på A-, B- og C-niveau. Du skal normalt have haft et fag på et underliggende niveau, før man kan vælge faget på et højere niveau - altså C før B og B før A.

Se hvilke valgfag, der ligger I de forskellige HF-fagpakker

Fagpakker på 2. år

Inden tredje semester skal du vælge en fagpakke, hvor du målretter din uddannelse med henblik på et særligt område af videregående uddannelser.

Fagene skal enten være på BB-niveau eller på BC-niveau. Det kan fx være i denne kombination:

  • To nye fag på henholdsvis B- og C-niveau
  • Løft af to fag fra C-niveau til B-niveau
  • Løft af et fag fra C- til B-niveau samt et nyt fag på C-niveau

Se hvilke fagpakkefag, der ligger I de forskellige HF-fagpakker

To elever foran Hvidovre-bygningen
Billede af elev fra 2022

HF-enkeltfag

Mange af HF-fagpakker på 2-årig HF kan også læses som HF-enkeltfag. Vælg fx en af disse HF enkeltfagspakker, hvis du ikke nåede at søge optagelse på 2-årig HF inden den koordinerede tilmelding lukkede i marts måned. På HF-enkelfag kan du tilmelde dig lige ind til sommerstart og starte din HF-uddannelse. Find alle pakker på HF-enkeltfag og læs om adgangskravene her.

Gå til HF-enkeltfag

Bliv klar til videregående uddannelse med 2-årig HF

HF giver adgang til 67 forskellige korte- og mellemlange videregående uddannelser. Se hvilke her.

Hvis du vil videre på universitetet efter HF skal du vælge fagpakken Science + på dit andet år af den 2-årige HF eller du kan vælge at læse en HF som HF-enkeltfag med fag målrettet universitet. Tal med en vejleder, hvis du gerne vil sammenstykke en HF med enkeltfag, så den giver adgang til den universitetsuddannelse, du drømmer om.

Billede af elev, der fortæller om hf fagpakker
Video fra uddannelsesguiden om HF-Fagpakker
Calendar
HF Ordblind info-aften 19. februar 2024
;