Hjælp til dig som er ordblind
Vi tester og underviser alle,
som har vanskeligt ved at opfylde de læse- og skrivekrav, der bliver stillet.
Det er helt gratis.
Ordblindemonopolet HF & VUC København Syd fra uge 40.
Ordblindehjælp
Ønsker du at blive mere selvstændig og uafhængig af andres hjælp til læse- og skriveopgaver på arbejdet, i uddannelsen og derhjemme?
Vil du lære at anvende hjælpemidler til pc, tablet og smartphone samt få nye strategier til stavning og læsning?
Vil du testes for ordblindhed?
Hvis du ikke allerede har taget en ordblindetest, kan du få en lavet hos os.
Er du i tvivl, om du allerede har en gyldig test liggende?
Log ind med MitID her og tjek: Adgang til ordblindetest
Vil du gerne vide, hvor langt dine læsefærdigheder rækker?
Så kan du prøve denne test.
Ordblindeundervisning - hvordan?
Før undervisningen starter, laver vi en individuel vurdering og der udarbejdes en undervisningsplan.
Vi tilpasser undervisningen til hver enkelt kursist.
Holdene har max 6 kursister.
Vi træner blandt andet:
- læse-staveteknologi på din egen computer og telefon
- skrivning og læsning
- studiestrategier.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ordblindevejlederen.
Du kan sende en mail:
Du kan også bede receptionen om at skrive en mail til ordblindevejlederen, hvis du har brug for et møde eller ønsker at ordblindevejlederen skal ringe dig op.
Hvem kan få ordblindeundervisning
- Alle kan få en gratis test. Det gælder både, hvis du er studerende, i job eller ledig.
- Undervisningen foregår på vores afdelinger i Hvidovre eller Amager.
- Vi kan også hjælpe online.
- Undervisningen er gratis.
Undervisning på Hvidovre-afdelingen og Amager-afdelingen.
Book tid til ordblindtest på skolen
Du kan booke en tid til ordblindtest her.
Vælg om testen skal foregå på en af vores to afdelinger eller online:
Book tid til ordblindetest her
Du er også velkommen til at komme forbi skolen uden at booke tid.
- Amager-afdelingen: Fredag i lige uger fra kl 10-12
- Hvidovre-afdelingen: Onsdag i ulige uger fra kl 12-14
Henvendelse i receptionen.
Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid, hvis du ikke har booket tid i forvejen. Vi anbefaler derfor, at du booker en tid.