Udstilling Tårnby Bib. HF& VUC København Syd

Kastrup Glasværk, der blev grundlagt i 1847 som en filial af Holmegaards Glasværk. I mange år var det et symbol på dansk håndværk og industriel innovation, men produktionen blev desværre stoppet i 1979.

Denne historie har også inspireret elever fra HF & VUC København Syd, som har haft muligheden for at dykke ned i et spændende projekt om grønt iværksætteri og bæredygtighed. Gennem besøg hos blandt andre Holmegaard Glasværk og Ardagh, har eleverne fået indblik i genanvendelse og de kreative muligheder, der findes i at give gamle materialer nyt liv.

At hente inspiration fra fortiden for at forme fremtiden

Projektet mellem HF & VUC København Syd og Tårnby Bibliotek, har givet eleverne mulighed for at undersøge bæredygtighed på en helt ny måde. Gennem workshops, virksomhedsbesøg hos blandt andet Holmegaard og informationssøgning på Tårnby Bibliotek, har eleverne reflekteret over, hvordan upcycling kan blive en central del af iværksætteri i fremtiden, og hvordan genanvendte materialer kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling.

Elev, Emma Kappel udtaler at: “Det var spændende på Holmegaard, fordi det var interessant at komme ud og arbejde med faget på en anden måde”.

Et skridt mod en bæredygtig fremtid

Projektet har givet eleverne en forståelse for de udfordringer og muligheder, der findes inden for grønt iværksætteri. Hos Holmegaard Glasværk og Ardagh har eleverne lært om de innovative løsninger, som virksomhederne arbejder med for at minimere miljøpåvirkningen. Samtidig har eleverne fået en praktisk forståelse for, hvordan de selv kan være med til at fremme en bæredygtig fremtid gennem iværksætteri og kreativt tænkt upcycling.

Underviser i Design og Arkitektur, Anne Aagaard Axelsson udtaler: “Det er motiverende, når undervisningen flyttes ud i virkeligheden og eleverne får mulighed for at arbejde med rigtige udfordringer i forhold til bæredygtighed. Det er en stor fornøjelse at se de idéer de får i mødet med materialerne og følge udviklingen i deres designprocesser frem mod de færdige løsningsforslag”.

 Udstillingen og få et indblik i fremtidens bæredygtige løsninger
Elevernes arbejde og refleksioner har været udstillet på Tårnby Bibliotek fra den 13. til 30. januar 2025. Udstillingen præsenterede skitser, modeller og plakater, som gav et indblik i, hvordan genbrug kan blive til guld. For de besøgende har det givet mulighed for at opleve, hvordan eleverne forener kreativitet med bæredygtighed, og hvordan deres ideer kan være med til at forme en mere bæredygtig fremtid.

;