

Velkommen til Ramus Keinicke - virksomhedskonsulent
Ny virksomhedskonsulent hos HF & VUC København Syd
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere vores virksomhedskonsulent, Rasmus Keinicke.
I en nyoprettet stilling hos KBH SYD, vil han bidrage til at styrke virksomheder og kommuner gennem opkvalificering og kompetenceløft af medarbejdere, udtaler Laila Emiliusen-Hougaard.
Vi opruster indsatsen for at styrke arbejdsstyrkens kompetencer i lokalområdet.
Som en del af denne satsning er Rasmus Keinicke netop tiltrådt som ny virksomhedskonsulent og klar til at hjælpe virksomheder og kommuner med målrettet opkvalificering af både ufaglærte og faglærte medarbejdere.
Virksomheder og offentlige institutioner kan få skræddersyede forløb, der styrker medarbejdernes basale færdigheder inden for digitalisering, dansk, matematik og engelsk. Formålet er at gøre virksomheder mere konkurrencedygtige og give medarbejderne bedre forudsætninger for at klare sig i en stadigt mere digital og specialiseret arbejdsmarked.
Tilbuddet er målrettet virksomheder, der ønsker at investere i deres medarbejdere. Tilbuddet er gratis for medarbejdere i virksomheder finansieret gennem SVU og kompetencefonde.
"Vi ved, at dygtige medarbejdere er nøglen til vækst og udvikling – både for virksomhederne og for det samlede arbejdsmarked. Med KBHSYD Erhverv kan vi tilbyde fleksible og relevante forløb, der tilpasses den enkelte arbejdsplads' behov," udtaler virksomhedskonsulent Rasmus Keinicke
Virksomheder og kommuner, der ønsker at høre mere om mulighederne, kan kontakte Rasmus Keinicke hos KBH SYD for en uforpligtende samtale.
Mail: rke@kbhsyd.dk eller tlf 41 37 44 41.