Klip Avisudklip

Har  de knækket koden på HF og VUC i Hvidovre?

 

Har  de knækket koden på HF og VUC i Hvidovre?

Tesfaye på ministerbesøg i mandags, hvor han bl.a. ville høre mere om de særlige fagpakker.


Ovenpå søndagens EU-valg aflagde Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye(A) besøg på HF & VUC København Syd i Hvidovre mandag middag, hvor han bl.a. ønskede at høre mere om, hvordan man i Hvidovre arbejder med at målrette nogle af HF-uddannelserne med særlige fagpakker mod professionsuddannelser som f.eks. pædagoguddannelsen.

Henter inspiration

Det arbejde er i øjeblikket særligt vigtigt for ministeren, da det kan bruges som inspiration til arbejdet med at etablere en ny ungdomsuddannelse, som kombinerer det boglige med det praktiske og også skal give adgang til blandt andre professionsuddannelserne.

Derfor giver det god mening at besøge en uddannelsesinstitution, hvor de tilsyneladende har knækket koden, så der kan arbejdes videre med noget eksisterende, der fungerer godt, lyder det fra ministerens kontor, Under besøget fik Børne- og undervisningsministeren også mulighed for at tale med 10-11 kursister og elever, der trods forskellig baggrund har et fælles mål om videre uddannelse, job og en ny start på livet.

Kilde: Hvidovre Avis - uge 24

;