Udvikling af AI og øvrige digitale hjælpemidler i matematik G
Udvikling af AI og øvrige digitale hjælpemidler i matematik G.
På HF & VUC København syd er vi godt i gang med udvikling af viden for AI og øvrige digitale hjælpemidler i matematik G på Almen Voksenuddannelse.
Vi ønsker, at arbejde med konstruktiv brug af AI og øvrige digitale hjælpemidler i undervisningen, så det lever op til Ekspertgruppens anbefalinger for brug af Generativ AI i undervisningen.
Ekspertgruppen blev nedsat af Undervisningsministeriet i foråret 2023. HF & VUC København Syd lægger sig på linje med anbefalingerne om, hvordan brug af ChatGPT og andre digitale AI generative læringsmidler kan håndteres, således at det bidrager til at fremme læring. Teknologien er til stede i elever og kursisters hverdag. Formålet er, at de under deres uddannelse lærer at bruge teknologien reflekteret og forstå den på linje med øvrige tilgængelige værktøjer. HF & VUC København Syd vil være en foregangsskole i Danmark når det kommer til brugen af AI og øvrige digitale hjælpemidler i undervisningen.
Vores vision er altså at skabe en tydeligere ramme for anvendelsen af digitale hjælpemidler og en mere tilgængelig undervisning for kursister med dansk som andetsprog, hvor manglende danskkundskaber kan vanskeliggøre afprøvningen af matematiske kompetencer.
Nedsættelse af teamet skal bidrage til at klæde vores eksaminander bedst muligt på til at klare prøven og endvidere det næste skridt i deres uddannelse ved kvalitativt at anvende digitale hjælpemidler og AI som en aktiv del af den faglige læring og udvikling.