Logo With Claim Easie

 

HF & VUC København Syd er samarbejdspartner i EASIE

 

EASIE er akronym for Esports as Accelerator for Social Inclusive Education. Formålet med EASIE-projektet er at fremme og udforske en ny pædagogisk metode med udgangspunkt i esportens digitale ramme samt kompetencemæssige kvaliteter. Dertil samtidig at øge social inklusion, læring og kreativitet samt digitale og iværksættermæssige kompetencer. 

Brugen af esport som pædagogisk metode i læringssituationer er innovativ og kræver kulturelle forandringer på såvel organisatorisk niveau som på lærerniveau. På ledelses niveau er der fokus på organisationens praktiske behov, når vi tager esport i brug som et pædagogisk værktøj. Det er væsentligt at have engagement på ledelsesniveau for at sikre den organisatoriske strategi, infrastruktur mv. Ledelsen arbejder dermed med at udvikle organisatoriske rammer og forståelse for hvad der skal til for at være en skole med et esports program.

Lærerne er i høj grad drivkraften i udviklingen af de pædagogiske og didaktiske værktøjer. Dette løfter deres egne digitale og professionelle kompetencer. I udviklingen af disse øges muligheden for at være i stand til at anerkende, definere og udforske mulighederne for at bruge esport og computerspil som en pædagogisk strategi og metode til undervisning af unge og unge voksne. Det er vi meget opmærksomme på som skole og arbejder derfor målrettet med udvikling af de pædagogiske kompetencer hos lærerne. Derfor arbejder lærerne også med en forståelse for hvad det kræver af en skole at have et esports program samt hvad esport er, udover at udarbejde undervisningsforløb og sekvenser med udgangspunkt i esport og computerspil.

På elevniveau arbejder vi for at eleverne gennem esport skal udforske og opleve hvordan esport og computerspil kan forøge social inklusion, digitale færdigheder, iværksætteri og højere faglighed. Dette sker gennem undervisning, foredrag, workshops og events gennem projektets levetid.

Målene for HF & VUC København Syd i dette projekt er flere og taler ind i vores overordnet strategi. For det første ønsker vi at udvikle og styrke undervisningen gennem digitale og nye læringsstrategier, der øger gennemførslen og fagligheden. Dertil ligger der udvikling af lærerkompetencer og deling af best-practices internt i organisationen. Ydermere er det en prioritet for HF & VUC København Syd at udvide vores netværk i forhold til både nationale og internationale projekter, samt at være en pålidelig og dygtig samarbejdspartner.

EASIE-Projektet er støttet af Erasmus+ og løber indtil 2026.

Samarbejdspartnerne i EASIE-projektet, er: 

VUC Storstrøm (Denmark), 

Verein Spielmacher (Austria), 

CESUR Centro Superior de Formación Europa Sur (Spain), 

Archivio della Memoria (Italy), 

Universal Learning Systems (Ireland), 

København Syd HF & VUC (Denmark), 

Remisen Næstved (Denmark).

Billede af medarbejder AMO

Andreas Michael Mogensen

HF-lærer historie, engelsk og udviklingskonsulent
;