HF Psykomotorisk terapeut

Drømmer du om at blive Psykomotorisk terapeut?

Psykomotorisk terapeutpakken er din genvej på uddannelse til Psykomotorisk terapeut. På et år kan du opnå de faglige kompetencer til at søge ind på uddannelsen til  Psykomotorisk terapeut Du kan starte på pakken enten i august eller i januar. 

Med en Psykomotorisk terapeut-pakke forbereder du dig til at blive optaget på Psykomotorisk terapeut uddannelsen, men du kan efter forløbet også vælge at forlænge tiden på HF, og tage en fuld HF-eksamen. Med en fuld HF får man endnu flere muligheder for videregående uddannelser. 

Pris

HF Psykomotorisk terapeut er bygget op efter enkeltfagsreglerne. Det betyder, at der er deltagerbetaling for de enkelte fag undervejs. Læs mere om deltagerbetaling og refusion her.

Tilmelding

Det er altid en god idé at tage en snak med en vejleder, før du tilmelder dig. Når du er helt afklaret kan vejlederen også tilmelde dig fag direkte. 

Kontakt vejledningen

Webshop

Psykomotorisk Terapeut

Fag fordelt på semestre

Vær opmærksom på, at nogle fag afhænger af, at du tager andre fag først. Læg også mærke til her i semesterflowet, at nogle fag kun udbydes på den ene afdeling. 

Fag til Psykomotorisk terapeut  

Du kan søge om adgang på baggrund af 9 måneders erhvervserfaring og 4 gymnasiale enkeltfag.

Bestået optagelsesprøve
Dansk A
Engelsk B 

Et af følgende fag:
Biologi B 
Fysik B 
Kemi B 
Matematik B

Et af følgende fag:
Samfundsfag C 
Psykologi C

Dansk A

Du lærer om både mundtlig og skriftlig fremstilling og får viden om skønlitteratur fra fortid og nutid og om kommunikation i moderne medier.

Om undervisningen:
I faget dansk på A-niveau får du indsigt i litteratur, kommunikation og medier og i sprogets funktion og egenskaber i forskellige situationer. Du lærer at analysere tekster, gå bag om ordene og forstå indhold og nuancer.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Engelsk B

Du lærer at tale og skrive på engelsk om almene og faglige emner, og du får en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.

Om undervisningen:
I faget engelsk på B-niveau lærer du at forstå, tale og skrive et nogenlunde flydende og hovedsageligt korrekt engelsk. Du vil i den sammenhæng lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Biologi B

I faget biologi B lærer du at forklare og benytte biologisk teori og arbejdsmetode samt at gennemføre eksperimenter og undersøgelser.

Du lærer at anvende fagbegreber og modeller til at beskrive og analysere biologiske problemstillinger. Du bliver også i stand til at vurdere samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold.

Undervisningen

I faget lærer du også også at gennemføre observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter.

Eksamen

Eksamen består en mundtlig prøve.

 

Fysik B

I fysik B lærer du om fysisk tankegang og metode. Du opnår forståelse for udvalgte områder af den klassiske og moderne fysik. Du bliver i stand til at vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger. Undervisningen foregår både teoretisk og eksperimentelt.

Om undervisningen
I faget fysik på B-niveau vil du opnå fortrolighed med naturvidenskabelige metoder og begreber inden for fysikkens verden.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Kemi B

Du bliver i stand til at forstå og vurdere kemiens betydning for for individ og samfund i samspil med den teknologiske udvikling. Undervisningen foregår både teoretisk og eksperimentelt.

Om undervisningen
I faget kemi på B-niveau vil du opnå kendskab til naturvidenskabelige metoder og begreber inden for kemiens verden. Ved at udforske og beskrive stoffers egenskaber og reaktioner på forskellige ting, kan man udvikle nye stoffer med nye egenskaber.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Matematik B

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer om en lang række metoder til problembehandling inden for matematikkens verden.

Om undervisningen:
I faget matematik på B-niveau lærer du at gennemføre matematiske ræsonnementer og logisk tankegang. Du lærer også at håndtere simple formler og at forholde dig til og diskutere brugen af matematik.

Samfundsfag C

Du får bl.a. undervisning i politiske beslutningsprocesser og undersøger fx konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.

Om undervisningen:
I samfundsfag på C-niveau får du en teoretisk og metodisk baggrundsviden, der gør dig i stand til at formulere samfundsfaglige spørgsmål og gøre rede for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

Psykologi C

Du lærer om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder

Om undervisningen
I faget psykologi på C-niveau får du et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske. Du får bl.a. viden om menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur samt psykologiske og sociale forholds betydning for læring og motivation.

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.

;