Fag fordelt på semestre
Vær opmærksom på, at nogle fag afhænger af, at du tager andre fag først. Læg også mærke til her i semesterflowet, at nogle fag kun udbydes på den ene afdeling.
Fag på Bioanalytiker
Dansk A
Du lærer om både mundtlig og skriftlig fremstilling og får viden om skønlitteratur fra fortid og nutid og om kommunikation i moderne medier.
Om undervisningen:
I faget dansk på A-niveau får du indsigt i litteratur, kommunikation og medier og i sprogets funktion og egenskaber i forskellige situationer. Du lærer at analysere tekster, gå bag om ordene og forstå indhold og nuancer.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Matematik C
Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer fx at håndtere simple formler, modeller og ligninger.
Om undervisningen:
I faget matematik på C-niveau vil du lære at gennemføre simple matematiske ræssonementer og at bruge matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Du lærer også at kommunikere om matematik.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Engelsk B
Du lærer at tale og skrive på engelsk om almene og faglige emner, og du får en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.
Om undervisningen:
I faget engelsk på B-niveau lærer du at forstå, tale og skrive et nogenlunde flydende og hovedsageligt korrekt engelsk. Du vil i den sammenhæng lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Biologi C
Undervisningen giver dig mulighed for at reflekterer over etiske problemstillinger, bl.a. i forhold til den bioteknologiske udvikling inden for det medicinske område
Om undervisningen
I biologi på C-niveau lærer du at indhente biologisk information fra forskellige kilder og vurdere materialets kvalitet. Du lærer også at foretage systematiske observationer og indsamle data både i laboratoriet og i felten.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Kemi C
Kemi handler om stoffers egenskaber og de betingelser, der er for forskellige reaktioner. Undervisningen giver dig mulighed for at reflektere over aktuelle kemiske problemstillinger.
Om undervisningen
I faget kemi på C-niveau vil du få kendskab til grundlæggende naturvidenskabelige metoder og begreber inden for kemiens verden, lige som du vil lære at bruge det kemiske fagsprog.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.