Tobaksfri skoletid på HF & VUC København Syd
HF & VUC København Syd indfører tobaksfri skoletid pr. 1. august 2021. Formålet er at sikre et godt lærings-, trivsels- og arbejdsmiljø for alle elever, kursister og medarbejdere på skolen.
Tobaksfri skoletid betyder, at det ikke er tilladt at anvende/ryge tobak i skole- og arbejdstiden. Det vil sige fra vi møder ind til du har fri.
Tobaksfri skoletid gælder for alle elever, kursister, medarbejdere og besøgende på skolen og inkluderer alle typer tobak, herunder cigaretter, e-cigaretter, tyggetobak, snus, opvarmet tobak og lignende.
Vi har længe haft et røgfrit miljø på skolens inde-arealer. Med indførelsen af Tobaksfri skoletid må tobak heller ikke anvendes uden for skolens område i skole-/arbejdstiden. Skolens arealer er stadig tobaksfri før og efter skole- og arbejdstid.
Kontakt Stoplinien her: https://stoplinien.dk
Find rygestopkursus i din kommune her: https://stoplinien.dk/find-rygestoptilbud-naer-dig