
Design og arkitektur
Designfaget på HF taler ind i fremtiden og giver de studerende unikke kompetencer indenfor innovation og entreprenørskab.
Evne til at tænke ud af boksen er efterspurgt i erhvervslivet
Flere og flere virksomheder og arbejdsgivere har fået øjnene op for, hvad de kreative metoder giver deres medarbejdere af kompetencer til at tænke innovativt, procesorienteret og kreativt for at komme frem til de bedste løsninger. Og netop dette lærer HF-elever, når de tager HF-faget Design og Arkitektur.
Design og Arkitektur kan også læses som online undervisning.
Enhver kan følge undervisningen hjemmefra ved brug af ting og materialer, som findes i den helt almindelige husholdning, forklarer designlæreren. Skolen har dog også sørget for, at eleverne har mulighed for at hente et basis materialekit på skolen, hvis der er behov for det.
Faget Design og Arkitektur giver de grundlæggende forudsætninger for at kunne gennemføre en designproces og føre en idé ud i praksis. De studerende lærer at udvikle idéer samt at analysere og vurdere design-produktet over for omverdenen. I sidste ende giver det kompetencer til at identificere og undersøge et problem og komme med et bud på en løsning. Faget giver eleverne kendskab til designmetoden og dens mange forskellige teknikker og redskaber.
Flere og flere vælger Design og Arkitektur
HF-faget Design og arkitektur kan både tages som enkeltfag, men er også en del af den 2-årige HF på skolen.

Formål
Kursisten skal tilegne sig de basale designmæssige kompetencer, som er forudsætning for den praktiske gennemførelse af en designproces, og som gør dem i stand til at analysere og vurdere den designede omverden.
Faget skal med sin eksperimenterende og problemløsende arbejdsproces give eleverne viden, kundskaber og metoder, som de kan anvende til innovativ løsning af opgaver i andre fag og i videregående uddannelsesforløb.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig via webshoppen - Webshop
eller ved at kontakte en vejleder på Vejledning og tilmelding
Du kan bestille tid eller møde op i åben vejledning.