HF Ergoterapeut

Drømmer du om at blive ergoterapeut?

Dette er en genvej til ergoterapeutuddannelsen. På et skoleår kan du opnå de faglige kompetencer til at søge ind på ergoterapeutuddannelsen på kvote 2. Derudover kræver det, at du har 9 måneders erhvervserfaring. 

Du kan starte på ergoterapeut-pakken fra sommerstart i august. 

Med  ergoterapeut-pakken forbereder du dig til at blive optaget på uddannelsen, men du kan efter forløbet også vælge at forlænge tiden på HF, og tage en fuld HF-eksamen. Med en fuld HF får man endnu flere muligheder for videregående uddannelser.

Undervisning mellem kl. 9 og 15.

Pris

Ergoterapeut er bygget op efter enkeltfagsreglerne. Det betyder, at der er deltagerbetaling for de enkelte fag undervejs. Læs mere om deltagerbetaling og refusion her.

Tilmelding

Det er altid en god idé at tage en snak med en vejleder, før du tilmelder dig. Når du er helt afklaret kan vejlederen også tilmelde dig fag direkte. 

Kontakt vejledningen

Webshop

Ergoterapeut

Fag på Ergoterapeut-pakken

Du skal vælge:

  • Dansk A
  • Engelsk B,
  • Biologi B eller matematik B 
  • Samfundsfag C eller psykologi C.

Dansk A

Du lærer om både mundtlig og skriftlig fremstilling og får viden om skønlitteratur fra fortid og nutid og om kommunikation i moderne medier.

Om undervisningen:
I faget dansk på A-niveau får du indsigt i litteratur, kommunikation og medier og i sprogets funktion og egenskaber i forskellige situationer. Du lærer at analysere tekster, gå bag om ordene og forstå indhold og nuancer.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning

Engelsk B

Du lærer at tale og skrive på engelsk om almene og faglige emner, og du får en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.

Om undervisningen:
I faget engelsk på B-niveau lærer du at forstå, tale og skrive et nogenlunde flydende og hovedsageligt korrekt engelsk. Du vil i den sammenhæng lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning

Biologi B

Du lærer at anvende fagbegreber og modeller til at beskrive og analysere biologiske problemstillinger. Du bliver også i stand til at vurdere samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold.

Om undervisningen
Du får indsigt i samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi beskæftiger sig med livets udvikling og levende organismers egenskaber, tilpasninger og livsprocesser på alle niveauer, fra det molekylære niveau til økosystemniveau.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning

Matematik B

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer om en lang række metoder til problembehandling inden for matematikkens verden.

Om undervisningen
I faget matematik på B-niveau lærer du at gennemføre matematiske ræsonnementer og logisk tankegang. Du lærer også at håndtere simple formler og at forholde dig til og diskutere brugen af matematik.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning

Samfundsfag C

Du får bl.a. undervisning i politiske beslutningsprocesser og undersøger fx konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.

Om undervisningen:
I samfundsfag på C-niveau får du en teoretisk og metodisk baggrundsviden, der gør dig i stand til at formulere samfundsfaglige spørgsmål og gøre rede for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning

Psykologi C

Du lærer om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder

Om undervisningen
I faget psykologi på C-niveau får du et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske. Du får bl.a. viden om menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur samt psykologiske og sociale forholds betydning for læring og motivation.

Læs mere om faget på Uddannelsesguiden

Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning

;