Fag fordelt på semestre
Fag på HF på 2 år - e-learning
Dansk A
Du lærer om både mundtlig og skriftlig fremstilling og får viden om skønlitteratur fra fortid og nutid og om kommunikation i moderne medier.
Om undervisningen:
I faget dansk på A-niveau får du indsigt i litteratur, kommunikation og medier og i sprogets funktion og egenskaber i forskellige situationer. Du lærer at analysere tekster, gå bag om ordene og forstå indhold og nuancer.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Religion C
Faget giver dig bl.a. viden om religioners påvirkning af samfundet og kulturen, både i moderne og historisk tid, og du vil lære at formulere dig om etiske problemstillinger.
Om undervisningen:
I faget religion på C-niveau lærer du bl.a. at gøre rede for væsentlige sider af kristendommen historisk set men med hovedvægt på nutiden. Desuden for væsentlige sider af yderligere to religioner, hvoraf den ene er islam.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Engelsk B
Du lærer at tale og skrive på engelsk om almene og faglige emner, og du får en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.
Om undervisningen:
I faget engelsk på B-niveau lærer du at forstå, tale og skrive et nogenlunde flydende og hovedsageligt korrekt engelsk. Du vil i den sammenhæng lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Matematik C
Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer fx at håndtere simple formler, modeller og ligninger.
Om undervisningen:
I faget matematik på C-niveau vil du lære at gennemføre simple matematiske ræssonementer og at bruge matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Du lærer også at kommunikere om matematik.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Geografi C
Du får undervisning i vejr og klima, naturkredsløb og befolkningsforhold og lærer at bruge geofaglige data.
Om undervisningen
I geografi på C-niveau lærer du at udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og dataindsamling, og du lærer at behandle og bruge de indsamlede data og resultater.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Kemi C
Kemi handler om stoffers egenskaber og de betingelser, der er for forskellige reaktioner. Undervisningen giver dig mulighed for at reflektere over aktuelle kemiske problemstillinger.
Om undervisningen
I faget kemi på C-niveau vil du få kendskab til grundlæggende naturvidenskabelige metoder og begreber inden for kemiens verden, lige som du vil lære at bruge det kemiske fagsprog.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Historie B
Du lærer bl.a. om de centrale brudflader i dansk og europæisk historie og øver dig i kildekritik og metode i forbindelse med historiske problemstillinger.
Om undervisningen:
I faget historie på B-niveau får du undervisning i centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og i verdenshistorien. Du lærer at undersøge et givent historisk emne og at formidle resultatet både mundtligt og skriftligt.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Samfundsfag C
Du får bl.a. undervisning i politiske beslutningsprocesser og undersøger fx konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
Om undervisningen:
I samfundsfag på C-niveau får du en teoretisk og metodisk baggrundsviden, der gør dig i stand til at formulere samfundsfaglige spørgsmål og gøre rede for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Psykologi C
Du lærer om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder
Om undervisningen
I faget psykologi på C-niveau får du et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske. Du får bl.a. viden om menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur samt psykologiske og sociale forholds betydning for læring og motivation.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Design og arkitektur C
Du arbejder med design af produkter, af fysiske omgivelser og af kommunikation og får forståelse for samspillet mellem form, funktion og kommunikation.
Om undervisningen
I faget design på C-niveau vil du få de grundlæggende forudsætninger for at kunne gennemføre en designproces og for at kunne analysere og vurdere design i din omverden.
Tilmelding i skolens webshop eller via skolens vejledning.
B-niveau Valgfag
Gennem sammensætningen af valgfag har du selv indflydelse på dele af uddannelsens indhold. Skolerne udbyder en række valgfag på A-, B- og C-niveau. Man skal normalt have haft et fag på et underliggende niveau, før man kan vælge faget på et højere niveau - altså C før B og B før A.
C-niveau Valgfag
Gennem sammensætningen af valgfag har du selv indflydelse på dele af uddannelsens indhold. Skolerne udbyder en række valgfag på A-, B- og C-niveau. Man skal normalt have haft et fag på et underliggende niveau, før man kan vælge faget på et højere niveau - altså C før B og B før A.
Se liste over fag og tilmeld dig i skolens webshop eller via skolens vejledning.
Eksamensform og fag på HF-enkeltfag
Find al info om eksamen og fag her:
- Obligatoriske fag
- Valgfag
- Eksamensform
- SSO og EP
- Overbygning med enkeltfag
